top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
 
DET LITOGRAFISKE VÆRKSTED

Det originale litografiske stentryksværksted blev grundlagt i 1959 af Carl Gustav Urwald. Værkstedet er i dag hjørnestenen af det, som senere blev til Edition Copenhagen. Det litografiske værksted arbejder ud fra de samme tekniske principper, som blev opfundet i 1776 af Alois Senefelder Derudover er det væsentligt, at kunstneren altid har fuld frihed til at gøre, som de ønsker. Cheflitografen og assistenterne guider kunstneren igennem de tekniske processer og skaber derved et afslappet, behageligt og inspirationsrigt miljø på værkstedet. Denne unikke arbejdsproces er bl.a. årsagen til at kunstnere fra hele verden besøger og arbejder på Edition Copenhagens litografiske værksted.

 Det er altid spændende, når døren går op, og en ny kunstner træder ind i værkstedet. Hvad er det for en type? Nogle stråler af selvtillid og erobrer straks hele rummet i et sandt arbejdsinferno, mens andre er nervøse, sky og nærmest sniger sig langs panelet. Med førstnævnte gælder det bare om at få kridtet skoene og trykke i det tempo, der gør, at de ikke keder sig i processen; med sidstnævnte gælder det om, over en kop kaffe, at vinde kunstnerens tillid og få dem til at forstå, at vi er der for deres skyld. Det vigtigste for os er at få pillet al ”pænheden” af dem, således at de ikke føler, at de er til besvær, når de vil skifte farven eller vil have slebet stenen. Vi er der jo netop for at gøre disse ting og støtte dem i processen. Det væsentlige er ikke, om farven bliver skiftet 22 gange, men at kunstneren kan genkende sig selv i det færdige resultat, og at de er tilfredse.

Rasmus Urwald, cheflitograf og medejer, Edition Copenhagen
FØLG OS PÅ
Copyright © Print Studio Copenhagen - All Rights Reserved.
webshop.io Content Management System.